
Uddannelse:
2021-2024: Absalon Professionshøjskole fysioterapeutuddannelsen
Kurser:
IMS akupunktur UE
Kompetencer og fagligt interesseområde:
Med en baggrund som professionel ishockeyspiller ved jeg, hvad der kræves for at holde kroppen stærk og klar til aktivitet. I dag bruger jeg den erfaring til at hjælpe patienter med hurtigt og sikkert at komme tilbage til en smertefri hverdag eller sport på det niveau, de ønsker. Jeg har fuldtids erfaring fra klinik, hvor jeg har hjulpet både unge, motionister og sportsaktive med effektiv behandling af alt fra dagligdags smerter til akutte sportsskader og længerevarende skadesforløb. Hos mig får du et struktureret og individuelt tilpasset behandlingsforløb, hvor aktiv træning kombineres med moderne behandlingsformer som shockwave-terapi, IMS-akupunktur, TENS, okklusionstræning og laser. Målet er ikke kun at lindre symptomer, men at skabe holdbare resultater, så du kan bevæge dig frit igen. Jeg lægger stor vægt på en grundig forventningsafstemning fra start. Sammen afklarer vi dine mål, tidsrammen for forløbet og den indsats, der kræves, så du ved præcis, hvad du kan forvente – og vi sikrer, at behandlingen lever op til dine forventninger. Jeg arbejder særligt med knæ- og skulderskader samt akutte sportsskader, hvor den rette kombination af behandling og målrettet træning gør en reel og mærkbar forskel – både på kort og lang sigt. Jeg ser frem til at hjælpe dig sikkert tilbage til bevægelse og aktivitet.
Book en tid uden ventetid
Vi har i øjeblikket ingen ventetid. Book online døgnet rundt, eller ring til os i sekretærernes telefontid.
