Shockwave vs. laserbehandling: Hvad virker bedst til din skade?
Smerter i hæl, albue, skulder eller hofte kan føles som noget, der bare bliver ved. Mange har allerede prøvet øvelser, aflastning, massage eller smertestillende, uden at det rigtigt flytter sig. Så dukker spørgsmålet op: Skal man vælge shockwave eller laser?
Begge behandlingsformer bruges ofte som et supplement til fysioterapi og genoptræning. De kan dæmpe smerte og støtte heling, men de gør det på forskellige måder, og de passer ikke lige godt til alle typer skader.
Hvad er shockwave (chokbølgebehandling)?
Shockwave er trykbølger, der sendes ind i vævet udefra. Man kan tænke på det som mekanisk stimulation, der kan “vække” et område, hvor helingen er gået i stå, hvilket ses ved mange længerevarende senegener.
Nogle reagerer hurtigt, mens andre oplever, at effekten kommer gradvist over uger. Det er også normalt, at området kan være ømt bagefter.
Der findes typisk to former, som ofte omtales i klinik:
- fokuseret shockwave, der kan nå dybere strukturer
- radial shockwave, der ofte bruges mere overfladisk og bredt
I praksis bruges shockwave ofte ved kroniske sene- og bindevævsproblemer som hælsmerter (plantar fasciitis), tennisalbue, golfalbue, springerknæ og visse skulder- og hofteproblemer.
Hvad er laserbehandling?
Laserterapi i muskler og led handler ikke om at “brænde” noget væk. Det er lysenergi, der gives i en kontrolleret dosis med sigte på smertelindring og ro i irriteret væv. Du mærker typisk kun lidt varme, og mange oplever behandlingen som meget behagelig.
Laser bruges både ved akutte og længerevarende tilstande, og den kan være relevant ved muskelspændinger, irritationstilstande, ledsmer, forstuvninger, hævelse og arvæv efter operation.
I klinisk praksis ser man ofte, at laser bliver valgt, når målet er hurtig symptomdæmpning og en mere “blid” behandlingsoplevelse, så man kan komme i gang med træning og bevægelse uden at provokere smerte.
Hurtigt overblik: forskelle i hverdagen
Nedenstående er en praktisk sammenligning, som mange patienter efterspørger, når de skal vælge retning.
| Emne | Shockwave | Laser |
|---|---|---|
| Typiske problemtyper | Kroniske senegener, langvarige lokale smerter | Smerte, irritation, hævelse, muskel- og ledsmerter, arvæv |
| Oplevelse under behandling | Kan være ubehageligt, til tider smertefuldt | Som regel smertefrit, ofte kun let varme |
| Antal behandlinger | Ofte få, tit ca. 3–5 med ca. en uge imellem | Ofte flere, tit 6–15 fordelt over uger |
| Reaktion bagefter | Ømhed 1–3 dage kan forekomme | Sjældent gener bagefter |
| Fokus | Mekanisk stimulation og “genstart” ved stædige problemer | Smertedæmpning og støtte til ro og restitution |
Det vigtigste er stadig, at valg af metode giver mening i forhold til din diagnose, din belastning i hverdagen og det niveau af ubehag, du kan acceptere undervejs.
Hvad virker bedst?
Forskningen peger samlet på, at begge metoder kan reducere smerte og forbedre funktion ved en række muskel- og ledproblemer, og at forskellen ofte ikke er stor, når man måler efter nogle måneder.
Det, der ofte skiller dem ad i praksis, er:
- hvor “stædig” og lokal problemet er
- om der er mest tale om en sene, en muskel, et led eller et ar
- hvor meget ubehag du kan tolerere under behandlingen
- hvor hurtigt du har brug for symptomlindring for at kunne komme i gang med træning, arbejde eller sport
Nogle studier viser, at laser kan give hurtig effekt på smerte i starten af et forløb ved visse tilstande. Shockwave bruges ofte, når der er tale om mere langvarige senegener, hvor andre tiltag ikke har været nok.
Hvornår giver shockwave mest mening?
Når en sene har været irriteret længe, kan den blive mere “træg” i sin heling. Her kan shockwave være et relevant tilvalg, især hvis smerten er tydeligt lokaliseret, og hvis du har haft symptomer i længere tid.
Efter en grundig undersøgelse kan man ofte pege på mønstre, hvor shockwave typisk har gode betingelser:
- Kronisk senesmerte: fx hæl, albue, knæ eller skulder, hvor symptomerne har stået på i måneder
- Smerter med tydelig provokation: fx ved hop, løb, greb eller tryk direkte på et punkt
- Manglende fremgang på basisindsats: når øvelser, justeret belastning og manuel behandling ikke har flyttet sig nok
- Lokale bindevævsgener
- Genstridige smerter, der “sidder fast” i et afgrænset område
Shockwave står sjældent alene. Det fungerer bedst, når det kobles til en plan for gradvis belastning, så vævet lærer at tåle hverdag og træning igen.
Hvornår passer laser bedre?
Laser kan være et stærkt valg, når man vil dæmpe smerte og irritation uden at “presse” området under selve behandlingen. Det er også en fordel, hvis området er meget følsomt, eller hvis du allerede er presset i hverdagen og har brug for en roligere indgang til behandling.
Laser kan ofte være relevant i disse situationer:
- Akut eller reaktiv smerpe: hvor området hurtigt “blusser op” ved aktivitet
- Hævelse og irritation: fx efter forstuvning, overbelastning eller operation
- Muskelsmerter og spændinger: fx nakke, skulderbælte, lænd eller balde
- Arvæv: når et operationsar føles stramt, ømt eller påvirker bevægelse
- Ledsmerter, hvor man ønsker smertedæmpning som støtte til træning
Laser kan også indgå som en del af en samlet plan, hvor du både får behandling og konkrete øvelser, der passer til din hverdag og dit niveau.
Sådan kan et typisk forløb se ud
Der er stor forskel på et forløb for en nyopstået forstuvning og en hælsmerte, der har varet i et halvt år. Derfor giver det bedst mening at beskrive et princip frem for et fast skema.
Et forløb bygges ofte op i trin, så man både får styr på årsag, belastning og plan for progression:
- Undersøgelse og afklaring af, hvad der provokerer, og hvad der lindrer
- Valg af behandlingsform som tilvalg, ofte laser eller shockwave, nogle gange begge i forskellige faser
- Øvelser og belastningsstyring, så vævet gradvist bliver stærkere og mere tolerant
- Opfølgning og justering, så du hverken over- eller underbelaster
- Plan for vedligehold, når du er tilbage i arbejde, sport eller normal hverdag
Mange bliver overraskede over, hvor meget “doseret aktivitet” betyder. Behandling kan hjælpe symptomerne ned, men det er ofte træningen, der gør effekten holdbar.
Kan man kombinere shockwave og laser?
Ja, i nogle tilfælde giver det god mening. Kombinationen bruges typisk, når der både er en lokal, langvarig seneproblematik og en mere udbredt smertetilstand omkring området, eller når man vil holde smerte nede, mens man arbejder med den strukturelle belastning.
En praktisk tilgang kan være laser tidligt i forløbet for at få ro og bedre bevægelighed, og shockwave senere, hvis der stadig er et genstridigt, lokalt seneområde. Omvendt kan shockwave være den primære indsats ved en tydelig kronisk sene, mens laser bruges som støtte, hvis der er meget ømhed eller hævelse.
Hvad kan du forvente under og efter behandlingen?
Shockwave mærkes. Nogle beskriver det som korte, skarpe “stød” i området. Intensiteten kan ofte justeres, og det er helt legitimt at sige til, hvis det bliver for meget. Let ømhed bagefter er almindeligt, og nogle har bedst af at tilpasse træning og belastning i et par dage.
Laser opleves typisk som rolig og smertefri. Her handler forventningsafstemningen mere om dosering og antal gange, fordi man ofte giver flere behandlinger for at opbygge effekt.
Uanset metode er det en god idé at give besked, hvis du oplever usædvanlige reaktioner, eller hvis smerterne ændrer karakter.
Sådan vælger man den rigtige løsning i klinikken
Valget bør tage udgangspunkt i en faglig vurdering, ikke kun i hvilken maskine der er ledig. En grundig undersøgelse ser typisk på bevægelighed, styrke, irritationstegn, smerteadfærd og din samlede belastning fra arbejde, sport og søvn.
Hos FysioDanmark Brøndby arbejder man tværfagligt under ét tag, så du kan blive vurderet og behandlet med både fysioterapi og kiropraktik, og der kan suppleres med laser, shockwave, kinesisk akupunktur eller andre relevante tiltag, hvis det passer til din problemstilling.
Hvis der er behov for at afklare noget nærmere, kan man også koordinere billeddiagnostik som ultralyd, røntgen eller MR via relevante henvisningsveje.
Et par praktiske forhold betyder også noget for mange:
- samarbejde med sundhedsforsikringer
- mulighed for offentligt tilskud ved lægehenvisning
- online tidsbestilling og mulighed for hurtig opstart, når det er muligt
Tre spørgsmål, mange stiller før de beslutter sig
Det er helt normalt at være i tvivl, især hvis man har haft ondt længe.
- Gør shockwave altid ondt?
- Hvor hurtigt virker laser?
- Hvad hvis jeg allerede har prøvet øvelser?
Svarene afhænger af din skade og din situation, men en god tommelfingerregel er, at shockwave ofte prioriteres ved mere stædige, lokale senegener, mens laser ofte vælges, når man vil dæmpe smerte og hævelse uden ubehag og med mulighed for hyppigere behandling.
Og hvis du er i tvivl, er næste skridt sjældent at “gætte rigtigt”. Det er at få en undersøgelse, hvor man kan pege på den løsning, der passer til både vævet, din hverdag og dit mål om at komme tilbage til normal funktion.