Behandling og holdtræning
Åben nedenstående rubrikker, for at læse mere om den ønskede behandlingsform.
Behandling:
Førstegangskonsultation
Den første konsultation starter med en grundig samtale om dine symptomer, smerter, udfordringer og din hverdag. Herefter laver fysioterapeuten en fysisk undersøgelse for at forstå kroppens bevægelighed, styrke og funktion. På baggrund af dette bliver der lagt en individuel behandlingsplan, som kan bestå af øvelser, manuel behandling, vejledning og rådgivning om, hvordan du bedst hjælper kroppen i hverdagen.
Som sundhedsprofessionelle er vi forpligtet til at anbefale det forløb, som vi fagligt vurderer, vil give dig de bedste resultater. Samtidig er det vigtigt for os, at du føler dig tryg og hørt i processen, og derfor er det altid dit valg, hvilken behandling og træning du ønsker at indgå i. Et godt fysioterapeutisk forløb bygger på samarbejde, hvor dine ønsker, din hverdag og dine mål er en vigtig del af beslutningen. Målet med fysioterapi er ikke kun at lindre smerter, men også at skabe forståelse for din krop og hjælpe dig tilbage til en hverdag med mere bevægelse, funktion og livskvalitet.
Videre forløb
I den videre behandling tilpasses forløbet løbende ud fra din udvikling og dine behov. Det kan indebære justering af øvelser, manuel behandling, løbende vejledning samt fokus på progression, så du gradvist opnår bedre funktion og mindre smerte.
I tillæg til den fysioterapeutiske behandling kan der i nogle tilfælde være behov for supplerende udstyr eller særlige behandlingsformer. Dette kan blandt andet omfatte shockwave-terapi, laserterapi, akupunkturbehandling, tape samt andre relevante behandlingsmetoder.
Valget af behandling vil altid bero på en faglig vurdering af dine behov og mål, og behandlingen tilpasses individuelt for at understøtte det bedst mulige resultat.
Du kan læse mere om de forskellige behandlingsformer, og hvorfor de i nogle tilfælde kan være relevante og gavnlige for netop dig, på vores hjemmeside eller ved at spørge din fysioterapeut under behandlingsforløbet.
Vederlagsfri Fysioterapi
Hos os kan du bruge din vederlagsfri henvisning! En vederlagsfri henvisning er en henvisningstype man kan få hvis man har en svært fysisk handicap eller funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom (link til diagnoseliste og sundhedsstyrelse ifht. 62) – Denne henvisning betyder at du kan modtage fysioterapi gratis fysioterapi til at bibeholde din funktion.
Vi har en stor erfaring med samtlige diagnoser på klinikken, fra Scoliose, Parkinson, sclerose, følger efter apopleksier, Cerebral Parese, Kronisk leddegigt, Morbus Bechterew, Psoriasisgigt mf.
Shockwave
Chokbølgebehandling er en effektiv behandlingsform, hvor mekaniske bølger sendes ind i det skadede område. Behandlingen stimulerer kroppens naturlige helingsproces ved at øge blodcirkulationen og stofskiftet i vævet, så kroppen hurtigere kan reparere skaden.
Behandlingen anvendes især til seneskader og overbelastningsskader, som er nogle af de mest almindelige årsager til smerter i muskler og led.
Laserterapi
Laserterapi er en skånsom og smertefri behandling, som hjælper kroppen med at reducere smerter, hævelse og irritation i vævet. Lyset stimulerer blodcirkulationen og giver energi til kroppens celler, så skadet væv kan hele hurtigere.
Behandlingen understøtter kroppens naturlige reparationsproces og bruges ofte ved overbelastningsskader, muskelspændinger og irritation i sener og led.
Massage
Massage er en effektiv behandling til dig, der oplever spændinger, ømhed eller træthed i musklerne, eller som blot ønsker øget velvære og afslapning. Behandlingen kan hjælpe med at løsne spændte muskler, øge blodcirkulationen og give en behagelig følelse af lethed i kroppen.
Hos os kan du bestille massage som en selvstændig behandling, uanset om du ønsker hjælp til muskelspændinger i nakke, skuldre og ryg, restitution efter sport eller en pause fra en travl hverdag.
Behandlingen tilpasses altid dine ønsker og behov og udføres af en erfaren massør eller fysioterapeut.
Mange oplever, at regelmæssig massage kan bidrage til færre spændinger, bedre bevægelighed og større fysisk og mental velvære. Uanset om dit mål er afslapning, forebyggelse eller lindring af muskelgener, er du velkommen til at booke en tid hos os.
Træning:
Generel holdtræning (blandet)
Træning efter individuelt tilrettelagt træningsprogram efter din problematik eller hvad du gerne vil være stærkere eller bedre til.
På holdet vil der altid være en fysioterapeut til stede som er klar til at hjælpe og give råd omkring teknik/udførelse af dine øvelser.
Fysioterapeuten vil opdatere dit program løbende, så vi sørger for at gradvis øge belastningen og nye øvelser, så træningen forbliver spændende med god effekt.
Selvtræning
Det er muligt at selvtræne på vores klinik. Typisk er det en service som vi tilbyder vores patienter når de er i slutningen af deres forløb. Du vil sammen med din fysioterapeut lægge et program, som i sammen vil følge op på når der er behov.
Hvis du ønsker at komme igang med træning, men har nogle småskavanker ville denne løsning også kunne være til dig.
Book en tid ved en af vores fysioterapeuter, så vi kan finde den løsning som passer bedst til dine udfordringer
GLA:D træning (slidgigt/artrose)
GLA:D-træning er et fysioterapeutisk træningsforløb til personer med smerter eller slidgigt (artrose) i knæ, hofte og ryg. Træningen fokuserer på styrke, stabilitet og funktion i hverdagen og kombineres med viden om symptomer, belastning og håndtering af artrose. Øvelserne tilpasses individuelt og foregår under vejledning af din fysioterapeut.
Knæ
Knæhold består af patienter med smerter og funktionsnedsættelsei knæet. Holdene indeholder mange problematikker, lige fra korsbåndsskader og meniskskader til generelle smerter i knæet.
Hver enkelt patient får sit eget individuelle genoptræningsprogram, som bliver udarbejdet af din fysioterapeut ud fra din skade.
Træningen/genoptræning fokuserer på funktion, styrke, neuromuskulær træning, stabilitet og konditionstræning.
Nakke hold
Holdtræningen har fokus på styrke, stabilitet og bevægelighed af nakken. Blanding af styrketræning, cirkeltræning og følg mig.
Holdet egner sig til folk med kontorarbejde, generelle sener i skulder og nakke, holdningsproblemer samt diskusprolapser.
Core hold
Holdtræningen består oftest af opvarmning og træning på yoga-bolde og pilates madras, med fokus på mave og ryg sammen med din fysioterapeut. Der er ingen stress på holdet og man tager øvelser efter eget tempo.
Træningen kører efter ”følg mig” princippet, hvilket betyder din fysioterapeut viser træningens øvelser og guider dig igennem.
Funktionel træning
Holdtræningen består af funktionelle øvelser, der forbedrer styrke, stabilitet og udholdenhed, kombineret med let konditionstræning. Der er altid god energi, godt sammenhold og en holdtræning hvor der er tryghed, grin og sved på panden.
Træningen kører efter ”følg mig” princippet, hvilket betyder at din fysioterapeut viser træningens øvelser og guider dig igennem.
Retur til sport
Holdet egner sig til sportsfolk som har pådraget sig en smerte og gerne vil tilbage til deres respektive sport. Træningen fokuserer på, at gøre dig klar til at vende sikkert og trygt tilbage til din sport, samt at kunne præstere på samme niveau som før skaden.
Yoga
På Yoga holdene fokuserer vi på bevægelse, mobilitet, balance samt åndedrætstræning.
Holdet kører efter ”følg mig” princippet, hvilket betyder din fysioterapeut viser træningens øvelser/positioner og derefter også guider manuelt.
Holdet egner sig til folk med nedsat bevægelighed, blid træningsform og uspecifikke kropssmerter.
Diagnoser:
Tennisalbue
Tennisalbue – forstå smerter i albuen og hvordan du kan komme af med dem
Tennisalbue er en meget almindelig årsag til smerter i albuen – og selvom navnet antyder noget andet, rammer det langt de fleste, der slet ikke spiller tennis. Tilstanden skyldes ofte en overbelastning af underarmens muskler og sener.
Tennisalbue er en irritation i senerne på ydersiden af albuen, som typisk kommer gradvist over tid.
Skuldersmerter (impingement syndrom – subakromielt smertesyndrom)
Impingement syndrom, også kaldet subakromielt smertesyndrom, er en af de mest almindelige årsager til skuldersmerter. Faktisk udgør diagnosen 75% af alle skulderproblematikker i Danmark. Tilstanden opstår, når senerne fra skulderens muskler (rotatorcuffen) og slimsækken (bursa) i skulderen bliver irriterede og dermed mere følsomme, som resulterer i smerter.
Tidligere troede man, at smerterne skyldtes, at vævet blev “klemt”. Nyere forskning viser dog, at smerterne ofte skyldes en kombination af irritation, overbelastning og nedsat belastningstolerance i skulderens væv (muskler og sener) frem for en egentlig afklemning.
Nakkesmerter: (kontorarbejde, stress, hovedpine, udstrålende smerter, diskusprolaps)
Nakkesmerter – årsager, symptomer og hvordan fysioterapi kan hjælpe
Nakkesmerter er en af de mest almindelige årsager til, at mennesker søger behandling hos en fysioterapeut. Smerterne kan variere fra let ømhed og stivhed til mere vedvarende gener, der påvirker både arbejde, søvn og livskvalitet. Heldigvis kan de fleste tilfælde af nakkesmerter behandles effektivt med den rette indsats.
Achillesseneproblemer
Achillessenetendinopati – forstå smerter i akillessenen og hvordan du kan komme af med dem
Achillessenetendinopati er en meget almindelig årsag til smerter bag på anklen – og selvom tilstanden ofte ses hos løbere og aktive personer, kan den ramme alle. Tilstanden skyldes typisk en overbelastning af akillessenen, som forbinder lægmusklerne med hælbenet.
Plantar fascitis/ hælspore
Plantar fascitis/ hælspore – forstå smerter under hælen og hvordan du kan komme af med dem
Multipel sklerose (MS) – hvordan kan fysioterapi hjælpe?
Multipel sklerose (MS) er en kronisk neurologisk sygdom, som påvirker centralnervesystemet, herunder hjernen og rygmarven. Sygdommen kan medføre forskellige symptomer, som varierer fra person til person og kan ændre sig over tid.
Selvom der i dag findes gode medicinske behandlingsmuligheder, spiller fysioterapi en vigtig rolle i forhold til at bevare funktionsevne, mobilitet og livskvalitet hos personer med MS.
Cerebral parese (CP) – hvordan kan fysioterapi hjælpe?
Cerebral parese (CP) er den hyppigste årsag til fysisk funktionsnedsættelse hos børn og skyldes en skade på den umodne hjerne. Selvom hjerneskaden ikke udvikler sig over tid, kan de fysiske udfordringer ændre sig gennem livet og påvirke bevægelighed, muskelstyrke, balance og deltagelse i daglige aktiviteter.
Fysioterapi spiller en vigtig rolle i behandlingen af cerebral parese og kan være med til at understøtte både funktionsevne, selvstændighed og livskvalitet.
Muskelsvind – hvordan kan fysioterapi hjælpe?
Muskelsvind er en fælles betegnelse for en række sygdomme, der påvirker musklernes styrke og funktion. Sygdommene kan variere meget i forløb og sværhedsgrad, men fælles for mange former for muskelsvind er, at muskelstyrken gradvist bliver nedsat over tid.
Selvom der ikke findes en helbredende behandling for de fleste former for muskelsvind, kan fysioterapi spille en vigtig rolle i forhold til at bevare funktionsevne, mobilitet og livskvalitet.