Velkommen til vores nye ”Fokuseret Shockwave” specialist og fysioterapeut, Wael!
Vi er stolte af at kunne præsentere Wael som det nyeste medlem af vores team. Med over 20 års erfaring inden for fysioterapi bringer Wael en professionel tilgang og en bred vifte af behandlingsmetoder, både manuelle og teknologiske.
Wael hjælper alle typer patienter med at komme sikkert og effektivt tilbage i form. Med en baggrund som divisionsspiller i volleyball og omfattende erfaring med elitesportsudøvere, forstår Wael de unikke behov hos atleter.
Han er certificeret i Fokuseret Shockwave-terapi, en yderst effektiv metode til behandling af seneskader, slimsækproblemer og muskelspændinger. Derudover er han uddannet i manipulation af både nakke (cervikal) og lænd (lumbal), hvilket gør ham i stand til at behandle mange af kroppens mest belastede områder med præcision.
Uanset om du døjer med akutte smerter, gamle sportsskader eller kroniske gener, står Wael klar med høj faglighed, ro og engagement. Book en tid hos Wael ved at ringe til os på klinikken. Han ser frem til at hjælpe dig til en bedre hverdag. Wael arbejder kun uden for sygesikringen. Har du en forsikring kan denne bruges, og der vil komme et lille tillæg på som egenbetaling