Tennisalbue eller musearm? Sådan kender du forskellen

Smerter på ydersiden af albuen efter at have båret indkøbsposer, skruet en hylde op eller bare løftet en kaffekop kan føles meget “klassisk”. Men når generne kommer snigende efter lange dage ved computeren, bliver det hurtigt mere uklart: Er det tennisalbue, musearm, eller begge dele på én gang?

De to begreber bliver ofte blandet sammen, fordi de kan give smerter i samme område. Forskellen ligger typisk i, hvor vævet er irriteret, og hvilken type belastning der har skabt problemet. Her får du en praktisk og pædagogisk guide til at kende forskel og vælge en god næste handling.

Hvor sidder smerten, og hvad udløser den?

Det første spor er placeringen. Tennisalbue (lateral epicondylalgi) sidder oftest meget lokalt på ydersiden af albuen, lige ved knoglen. Smerten kan stråle lidt ned i underarmen, men den “starter” typisk i albuen.

Musearm er mere et samlebegreb for overbelastning fra ensidigt, gentaget arbejde, ofte med mus, tastatur og statiske stillinger. Her kan smerten ligge i underarm, håndled, skulder og nakke, og den kan skifte lidt fra dag til dag. Nogle oplever også prikken, træthed eller en “brændende” fornemmelse.

En god tommelfingerregel er at tænke på udløseren: Tennisalbue provokeres ofte af greb og løft. Musearm provokeres ofte af tid, tempo og gentagelser samt af stillingen i skulder og nakke.

Tennisalbue: typiske tegn

Tennisalbue handler sjældent om tennis. Den kommer ofte af gentagne belastninger af senerne, der strækker håndleddet og stabiliserer grebet. Det kan være håndværk, træning, havearbejde, mange løft i hverdagen eller pludselig øget aktivitet.

Et klassisk tegn er, at det gør ondt, når du griber om noget og samtidig skal holde håndleddet stabilt. Mange beskriver, at det især mærkes ved at løfte med strakt arm, hælde fra en kande, åbne en dør med håndtaget, vride en klud eller bære en taske.

Smerten er ofte ret præcis og kan “stikke” ved belastning, mens den kan være mere dump bagefter. Nogle vågner også om natten, hvis albuen har været irriteret længe.

Og ja, det kan godt komme gradvist uden én bestemt hændelse.

Musearm: typiske tegn

Musearm er tit et resultat af mange små belastninger, der summer op. Det kan være flere timer ved skærm uden pauser, høj arbejdsintensitet, en mus der ligger for langt væk, eller at skuldrene langsomt kryber op, mens du koncentrerer dig.

Symptomerne er ofte mere diffuse end ved tennisalbue. Du kan mærke ømhed i underarmen, spænding i håndleddet, træthed i hånden, og nogle får også smerter i skulder, nakke eller mellem skulderbladene. Det kan føles som om armen “ikke kan mere”, selv om du ikke har løftet tungt.

En vigtig forskel er, at musearm ofte er tæt koblet til varighed: Jo længere du arbejder, jo mere tiltager generne. Pauser hjælper typisk, men effekten kan blive kortere over tid, hvis problemet får lov at stå på.

Det er også ret almindeligt, at musearm hænger sammen med søvn, stressniveau og restitution. Ikke fordi “det kun sidder i hovedet”, men fordi kroppen samlet set får sværere ved at komme sig, når belastningen er høj.

Hurtig sammenligning mellem tennisalbue og musearm

Når du står midt i det, kan det hjælpe med et hurtigt overblik. Tabellen her er ikke en diagnose, men den kan pege dig i den rigtige retning.

Kendetegn	Tennisalbue	Musearm
Primær smerteplacering	Meget lokalt på ydersiden af albuen	Underarm/håndled, ofte også skulder/nakke
Typisk provokation	Greb, vrid, løft, “klemme”	Langvarigt computerarbejde, gentagelser, statiske stillinger
Smertekarakter	Skarp ved belastning, dump bagefter	Træthed, brænden, ømhed, nogle gange prikken
Tidsmønster	Ofte tydeligt ved bestemte bevægelser	Tiltager ofte i løbet af dagen
Hvad hjælper ofte?	Belastningsstyring, specifik styrke	Ergonomi, pauser, nakke/skulder-indsats, gradvis opbygning
Kan de overlappe?	Ja	Ja

Små hjemme-tests der kan pege i den rigtige retning

Små tests kan give et fingerpeg, men de kan ikke stå alene. Hvis du får kraftig smerte, eller hvis du er i tvivl, er det bedre at blive undersøgt end at presse dig igennem.

Her er nogle enkle ting, du kan prøve roligt:

• Håndledsstræk mod modstand: Stræk håndleddet bagover mod en let modstand (den anden hånd). Smerte tydeligt ved ydersiden af albuen peger ofte mod tennisalbue.
• Grebtest: Klem om et håndklæde eller en blød bold. Hvis smerte i albuen kommer hurtigt, især ved hårdt greb, er tennisalbue en mulighed.
• Tids-test ved skærm: Arbejd 20 til 40 minutter som vanligt. Hvis symptomer i underarm/skulder/nakke bygger sig op med tiden og falder med pauser, passer det ofte med musearm.

Hvad gør man ved tennisalbue?

Tennisalbue bliver sjældent bedre af total ro i lang tid. Den bedste vej frem er typisk at finde den mængde belastning, senen kan tåle, og så bygge den op igen. Det handler både om smertehåndtering og om at få styrken tilbage i underarmens muskulatur.

Det kan også være nødvendigt at ændre midlertidigt på de ting, der provokerer: Løft tættere på kroppen, skift greb, fordel opgaver, og giv hånden flere “lette dage”, hvis du har haft en periode med mange tunge eller gentagne greb.

Behandling kan bestå af flere elementer, og det vælges ud fra undersøgelsen og din hverdag. Efter en grundig vurdering kan et forløb typisk indeholde:

• Øvelser til underarm og greb
• Manuel behandling af muskulatur og led
• Rådgivning om belastning på arbejde, i sport og hjemme
• Shockwave eller laser i udvalgte tilfælde
• Tapening eller aflastning i korte perioder

Det vigtigste er, at du får en plan, der er realistisk at følge, og som bliver justeret undervejs.

Hvad gør man ved musearm?

Ved musearm giver det ofte god mening at tænke bredere end underarmen alene. Skulderblad, nakke, brystmuskulatur, vejrtrækning og pauser spiller tit en større rolle, end man lige regner med.

Ergonomi kan hjælpe, men ergonomi kan også blive en fælde, hvis man leder efter “den perfekte” stol og glemmer, at kroppen først og fremmest har brug for variation. Det mest effektive er ofte små ændringer, som du faktisk får gjort hver dag: mikro-pauser, skift mellem opgaver, variation i greb, og at musen ligger tættere på kroppen.

Træning er som regel en del af løsningen, især når symptomerne bliver ved. Ikke nødvendigvis hård træning, men målrettede øvelser for udholdenhed i underarm og skuldre samt bevægelighed i nakke og brystryg.

Hvis der også er prikken i fingre, natlige symptomer eller udtalt svaghed, kan det være relevant at få vurderet, om nerver er irriterede et sted i forløbet fra nakke til hånd.

Hvornår bør du blive undersøgt?

Nogle tegn gør det klogt at få en faglig vurdering tidligt, så du ikke ender med at kompensere dig ind i flere problemer. Det gælder især, hvis der er nervepåvirkning, eller hvis smerterne bliver ved trods fornuftige ændringer.

Kontakt en behandler, hvis du oplever:

• Tiltagende smerter trods justeringer: Du har skruet ned for belastningen, men det bliver værre uge for uge.
• Prikken, føleforstyrrelser eller tydelig kraftnedsættelse: Især hvis det påvirker greb eller finmotorik.
• Smerter der forstyrrer søvn: Når nattesøvnen ryger, falder restitutionen ofte hurtigt.
• Usikkerhed om årsagen: Når du ikke kan gennemskue, om det er albue, håndled, nakke eller en kombination.

Hvad kan du forvente af en grundig undersøgelse?

En god undersøgelser starter med din historie: Hvornår kom det, hvad provokerer, hvad hjælper, og hvordan ser en typisk arbejdsdag eller træningsuge ud. Derefter følger test af bevægelighed, styrke, smerterespons og ofte også nakke og skulder, hvis det giver mening.

Målet er at finde den mest sandsynlige kilde til symptomerne og at udelukke de mere alvorlige eller komplekse årsager. Når det er på plads, er næste skridt at oversætte fundene til en plan, du kan bruge i praksis.

I tværfaglig klinik som FysioDanmark Brøndby kan man samle flere vinkler under samme tag, typisk med fysioterapi og kiropraktik samt supplerende behandlinger efter behov. Der er ofte mulighed for hurtig opstart, samarbejde med sundhedsforsikringer og offentligt tilskud ved lægehenvisning. Hvis der er behov for billeddiagnostik, kan det også koordineres via relevante kanaler.

Træning og belastning i hverdagen: en enkel model

Uanset om det er tennisalbue eller musearm, virker de samme principper ofte: Find det niveau, du kan tåle nu, og byg langsomt op. Mange bliver overraskede over, hvor meget “for lidt” der kan være det rigtige i starten.

Tænk i tre knapper, du kan skrue på: varighed, intensitet og hyppighed. Hvis du skruer op for én, skal du ofte skrue ned for en anden i en periode. Ved musearm er varighed ofte den store knap. Ved tennisalbue er intensitet i greb og løft ofte den store knap.

Et lille, men vigtigt trick er at måle responsen bagefter: Hvordan føles det 2 timer efter og næste morgen? Hvis du får et tydeligt hop i smerte, der varer ved, var dosis sandsynligvis for høj. Hvis du mærker let ømhed, men hurtigt er tilbage på baseline, har du ofte ramt passende.

Og nogle gange er én sætning den mest brugbare: Små skridt, gentaget ofte, slår store ryk en gang imellem.

Praktiske greb du kan bruge allerede i dag

Det behøver ikke være kompliceret at komme i gang. Vælg én ændring ad gangen og hold den i mindst en uge, så du kan vurdere effekten.

• Skift greb og hånd, når du kan, og undgå at “klemme” unødigt hårdt om mus og værktøj
• Læg musen tættere på kroppen, og giv underarmen støtte, hvis det mindsker spænding i skulderen
• Tag korte pauser, før det gør ondt, ikke først når det brænder
• Planlæg tunge eller grebs-krævende opgaver, så de ikke ligger oven i hinanden samme dag

Hvis du vil være helt konkret, kan du vælge én ting, der provokerer tydeligt, og så lave en midlertidig version af den: lettere, kortere, langsommere. Det giver ofte ro nok til, at du kan træne dig ud af problemet i stedet for at vente på, at det “går over af sig selv”.